Menu

Uddrag fra min bog Mindfulnessterapi

Denne bog er skrevet ud fra de erfaringer jeg har haft med Zen og Mindfulness og metoden er beskrevet så enkel som muligt uden cases. Mindfulnessterapi bygger på en livsfilosofi. Den er ikke en ny religion. Mindfulnessterapi er samtaleterapi, der ved samtale og brug af Mindfulness meditationsteknikker bringer en persons sind tilbage til den tilstand, som det havde før, det blev fanget i en uhensigtsmæssig relation. 
 
Citat fra Mindfulness focus: 
MINDFULNESS FOCUS is not a platform for religious and spiritual beliefs and practices. It will serve as a forum for thoughts about the use of Mindfulness in the human life. We have the idea that all human suffering is a misleading understanding of our self, seen in the mirror of the true nature we have. 
We will have some hypothesis about Mindfulness. We don´t say we have the whole truth, but we stand firm about our Mindfulness focus and hope it will help people to a better understanding of themselves. It is the way of our mission to guide people to a focus of unconditional accept, empathy and Mindfulness.
 
Mindfulness meditationsteknikker og samtaleterapi bruges som en styring i forhold til en personens specifikke symptomer.
Udgangspunktet er at dirigere personens energi væk fra tidligere uhensigtsmæssige relationer og somatiske symptomer således, at en mere hensigtsmæssig her og nu- væren opnås. Terapien skal få personen til at opleve sine følelser i et flow og få denne til at acceptere sin aktuelle livssituation, som den er.
 
Mindfulnessterapi, handler om terapeutens Mindfulness attitude og den effekt Mindfulness har som den helende faktor i samtaleterapi. Det er Mindfulness der bygger på en livsfilosofi og derved er den ikke afhængig af terapeutiske principper som vi normalt kender dem i vestlig forstand. Det er samtidig på sin plads at sætte sin klient ind i de principper der er omkring Mindfulness som livsfilosofi.
 
Jeg berører også Carl Rogers og hans person-centrerede metode, også benævnt klient-centreret terapi. Rogers har noteret at mange af hans idéer og hans filosofi har en smag af Østens visdom. Carl Rogers standardværk udkom i 1951 og hed ”Client-Centered Therapy”. Rogers var tillige den første, der tillod sine resultater at blive efterprøvet omhyggeligt videnskabeligt (Rogers & Dymond, 1954) og efterfølgende belønnede den Amerikanske psykologforening ham med ”The Distinguished Scientific Contribution Award” i 1956. (Boeree, 2006)
 
Han har diskuteret hans principper om ikke-handling, at de er de samme som det Taoistiske princip wu-wei, der af og til beskrives som princippet om ikke-handling. 
Rogers teori er meget enkel. Hele teorien bygger på en ”kraft i livet”, som han kalder den aktualiserende tendens. Den kan defineres som værende til stede som en motiverende faktor i enhver livsform for at udvikle det fulde potentiale i størst mulig udstrækning.
Rogers tænker ikke her på overlevelse, men tror, at alle væsener stræber efter at gøre det bedste for dem selv i deres eksistens. Hvis de fejler i forsøget, er det ikke på grund af manglende lyst.
I Rogers teori om klient-centreret terapi anså han tre betingelser for at være tilstrækkelige og nødvendige i en terapisession.
  • Respekt - accept, ubetinget positiv anerkendelse af klienten.
  • Empati - evnen til at føle, hvad klienten føler.
  • Kongruens - unikhed, ærlighed med og over for klienten.
Rogers sagde, at disse tre betingelser er nødvendige og tilstrækkelige: ”Hvis terapeuten viser disse tre kvaliteter, vil klienten udvikle sig, også selv om der ikke vises andre specielle teknikker. 
Hvis terapeuten ikke viser disse tre kvaliteter, vil klientens udvikling være minimal uanset hvor mange ”teknikker”, der er brugt. Carl Rogers var super optimist i forhold til, hvad mennesket indeholdt og det skal ses i lyset af, hvad andre kendte analytikere havde af indstilling. Freud var pessimist og Adler og Jung var optimister, men Carl Rogers troede på personens evne til at gøre det bedste for sig selv, uanset familiemæssige og sociale påvirkninger. Carl Rogers udviklede en distinktiv form for terapi, hvor man lyttede efter, hvad det var klienten sagde og forestillede sig. Et meget centralt punkt i den klient-centrerede terapi er den humanistiske hypotese omkring den menneskelige motivation, der handler om eksistensen af ”den aktualiserende tendens”, Rogers referer selv til: ”as an actualizing or formative tendency.” der forudsætter, at mennesket indeholder et potentiale, der til enhver tid, hvis betingelserne er til stede, vil sørge for den bedst mulige udvikling for det enkelte individ i den mest pro-sociale retning og i den selvpsykologiske retning. 
Ikke at tage fejl af at der ikke findes destruktive kræfter i det menneskelige væsen, men det er kræfter, der har været i kontakt med den opvækst, vi alle har været igennem og det er den, der har udløst de mere negative sider af den menneskelige natur, der så aktualiseres. 
Selvom mennesket som individ aktualiserer det negative, er antagelsen, at det stadig gør brug af det mest konstruktive potentiale, det har til rådighed i den foregivne situation, som det befinder sig i. Ikke at det er en naiv indstilling, men det er en menneskelig forståelse, der ligger til grund for den ubetinget positive anerkendelse af det enkelte individ uden at dømme om, det er godt eller ondt i den sociale sammenhæng. 
Ud fra hypotesen om eksistensen af ”den aktualiserende tendens” gælder det for den klient-centrerede terapeut om at skabe de rette betingelser for den maximale facilitering af sin klients mest konstruktive potentialer og det, der kaldes de ”rogerianske kernebetingelser”. 
Mindfulnessterapi anerkender i princippet de tre kernebetingelser hos Rogers. Der er en forskel der ligger i, at kongruens er baseret på terapeutens Mindfulness attitude samt, at Rogers ”aktualiserende tendens” er lig den måde som Mindfulness opfører sig på i personen. Mindfulness er i den sammenhæng set i en Zen indgangsvinkel i personen. Disse to forskelle gør samtidig, at det er en væsentlig anderledes terapeutisk indgangsvinkel der forekommer. Derved bliver Mindfulnessterapi en terapeutisk intervention der bygger på Zen som livsfilosofi og derved behøver den ikke at indeholde traditionelle vestlige terapeutiske indgangsvinkler da Mindfulness attituden hos terapeuten er den helende faktor i terapi.
Alle retninger inden for psykoterapi anerkender de tre kernebetingelser som en forudsætning for et godt og vellykket terapiforløb. Ofte bruger de blot andre ord for de samme termer.
Carl Rogers kernebetingelser er forskningsmæssigt dokumenteret, dels i Carl Rogers og hans medarbejderes egen forskning i halvtresserne (Rogers & Dymond, 1954.), dels i den megen senere forskning der dokumenterer de ”non-specifikke” faktorers eller terapeut-klient forholdets meget store betydning for forløbet og hvad der kommer ud af et psykoterapeutisk forløb. 
Det afgørende punkt i de forskelligheder, der er imellem terapiretningerne er, at Carl Rogers klientcentrerede terapi anser tre kernebetingelser som fuldt tilstrækkelige i terapi. De bidrager til, at der er en betingelse for facilitering af klientens mest konstruktive potentialer. 
Carl Rogers hovedværker (Rogers & Dymond, 1954.) giver et indblik i, hvad klient-centreret terapi er.
 
Dalai Lama havde under sit Danmarks besøg i 2009 følgende tema på sin plakat: Kærlighed, medfølelse og Mindfulness. 
Dalai Lama om Mindfulness:
”Der findes mange former for meditation, men Shamata meditation går ud på at skabe ro ved at holde en bevidst og vågen afstand til følelser og tanker. 
I denne meditation iagttager man med fuldt åndsnærvær (mindfullness) de forstyrrende følelser. Man lærer at opnå en dybere klarhed ved at erkende hvad, der ligger bag både tanker og følelser. 
Meditationen kombinerer ro med åndsnærvær (mindfullness) - og giver os dermed et værktøj til at komme fri af vore destruktive indbildninger.”
 
Zen har en anden formulering som er defineret her i bogen. Der er efter min overbevisning ingen der kan sige at de sidder med sandheden da det i sidste ende er et spørgsmål om den der ser. Jeg har valgt Zen indgangsvinklen da jeg allerede har indsigt i Zen igennem hele mit liv. Jeg har gjort Zen indgangsvinklen mere tydelig ved at stille en hypotese op omkring hvad Mindfulness står for i Mindfulnessterapi. Det er set ud fra, at vores vestlige tankegang skal have en mere fast form i vores forståelse af arbejdsgangen med Mindfulness og samtaleterapi. 
I bund og grund er der ikke så stor forskel på hvordan og hvorledes Mindfulness udleves. Der er stadig det enkelte menneskes behov der skal tilgodeses og der vil der være en større fortolkningsflade end den der er fremført her eller af andre retninger. 
 
Det er påfaldende at de samme værdier i den menneskelige relation har så stor en fællesnævner i vores opfattelse af det vi kan kalde selvet. Det er altid en dårlig ting at sige, at man står med sandheden, men det er påfaldende at den østerlandske tankegang har så stor indflydelse på trendsættere ude i verden. 
Mindfulnessterapi i min fortolkning har samme indgangsvinkel i sin tilgang til hvad der er tilstrækkeligt i samtaleterapi som den Carl Rogerske udlægning og den lille forskel eller store om man vil, ligger i terapeutens kongruens begreb som i Mindfulnessterapi bliver indbefattet af Mindfulness attituden. 
 Det er ikke sådan at man som Mindfulnessterapeut kan skille de tre betingelse ad da de hører sammen i en helhed over for den klient man har. Det der kan komme på tale er at sige hvad der lægges mest vægt på i terapeutens kongruens opfattelse. Mindfulnessterapi adskiller sig fra vestlige terapiretninger ved ikke at have en systemisk tilgang til den terapeutiske intervention. Mindfulnessterapi adskiller sig ved at terapeutens attitude er den helende faktor i og med at Mindfulness begrebet er en del af Zen. Derved er det en livsfilosofi der ikke behøver at indeholde deciderede terapeutiske elementer for at være virksom i en terapeutisk proces. 
Terapeutens opfattelse af Mindfulness begrebet som livsgrundlag er til gengæld af største vigtighed og skal trænes og bruges aktiv hvis der skal være en mening med at ændre en uhensigtsmæssig opfattelse af relationer hos andre personer. Mindfulnessterapi er et udmærket redskab til at reducere stress og forebygge tilbagevende depressioner. Det er vigtigt, at hvis situationen indbyder til det, at indvie sin klient i de faktorer der ifølge Zen fører til en større inkongruens i forhold til det oprindelige sind. 
 
Jeg bringer et interview der er bragt i Mindfulness-Online magasin fra 2009 som en indgangsvinkel omkring hvad Mindfulness kan bruges til.
 
Interview fra Magasinet Mindfulness-Online maj 2009:
”Hvordan bliver man i harmoni med sig selv? Ifølge Claus Dalton Gawin handler det om at følge den indre overbevisning, i stedet for bare at følge med de strømninger, der er omkring en. Erkendelsen ligger i, at det fuldendte menneske ikke findes og at lykken i vores liv har en rytme, der går op og ned.
 
• DEN GODE BALANCE
• HVAD FORHINDRE DEN
• MÅLET OG DINE INDRE RESURSER
• SKAB DEN GODE RYTME
• DEN NYE RELATION
• FORANDRINGEN OG MENINGSDANNELSEN
 
Mindfulness handler dybest set om at træffe de rigtige valg i forhold til os selv og de ti vigtige relationer, som Mindfulness bygger hele sit grundlag på. De ti vigtige relationer er formuleret af Claus Dalton Gawin. Hæng dem op på køleskabet eller et andet sted og reflekter over, hvad de giver til dit liv. Du vil blive overrasket over, hvor meget de hver især betyder for din hverdag.
 
De10 vigtige relationer
• KÆRLIGHED
• NÆRHED
• OMSORG
• SVIGT
• TAB
• BRUD
• SKAM OG VREDE
• ERKENDELSE
• ENERGI
• AT VÆRE
 
Mindfulness er en livsstil, der søger en mere hensigtsmæssig meningsdannelse i de temaer, der er til stede her og nu. Mindfulness har som sit mål at foretage en meningsdannelse i relationerne, hvis disse er i ubalance. 

Terapeutuddannelse i Mindfulnessterapi

Terapeutuddannelse i Mindfulnessterapi er på 10x4 timer hjemme hos dig, samt en del hjemmearbejde i form af litteratur etc. Der udstedes et bevis ved en afsluttende prøve.