Menu

Min rolle

Som samtaleterapeut er det mit fokus, at hjælpe mennesker med en i mine øjne meget virksom tilgang til terapi, uden at det skal være tilbageskuende i, hvad der er sket i barndommen etc. Jeg ser det enkelte menneske her og nu, som det menneske det er. Jeg bruger ikke standardiserede vurderinger eller diagnosticering. Jeg mener, at ved at bruge en diagnosticering flytter du fokus fra klientens oplevelse fra, hvad der er rigtigt for denne og over i en tilstand, hvor det er svært at se klienten som et selvstændigt individ med en udviklende opmærksomhed for sit eget liv. Der er en ubalance i magten ved, at jeg er i en position til at stille en diagnose. En uheldig virkning vil være en mulig afhængighed af mig, når jeg har rollen som ekspert samt at diagnosticering af klienter giver en mulig social kontrol i hænderne på de få.

Vores møde

Efter min mening er den største fare en teori kan konfronteres med, stagnation, intolerance over for andre muligheder og en bedre viden i forhold til, at man anser sin metode, som den eneste mulighed i forhold til at udøve terapi. Den sande terapeut ser sin egen andel i at kunne slippe grebet i formler, systemer og teknikker og begive sig ud på en rejse sammen med sin klient, hvor der afdækkes nye verdener med deres egne regler, som ud fra det de indeholder, må udfordres ud fra deres egne regler og præmisser. Jeg tror på muligheden i at møde sin klient i nuet og derved frigøre klientens relationer til en langt bedre harmoni.

Teknik

Jeg bruger teknikker, under terapien, men kun hvis de er fremkommet spontant i sessionen. Jeg mener, at hvis der tilføjes mere specifikke interventionsformer, vil de være til mere skade end til gavn grundet, at antagelsen vil være uforenelig med empatisk forståelse og en her og nu anerkendelse af klientens verden. Jeg mener ikke i den sammenhæng, at empatisk forståelse er en teknik.